Hotline tlf |
|
24 84 94 12 |
|
kl. 11-14 |
|
|
Nye regler om familiesammenføring
Senest opdateret den 1. januar 2024
EU-regler kan være mulige for danske statsborgere, der flytter til eller fra Danmark
Der gives ikke kun vejledning efter de nationale danske regler. Der gives også vejledning om familiesammenføring efter de særlige EU-regler. EU-reglerne er over de danske regler. Det er muligt at anvende EU-reglerne hvis man er dansk eller EU-statsborger og flytter med sin udenlandske ægtefælle til Danmark fra et andet EU-land, - eller laver familiesammenføring fra Danmark til et sted i et andet EU-land, fx til Malmø (ofte kaldet Sverigesløsningen).
For personer, som ikke har dansk pas, er det blevet særlig svært at få et familiemedlem til Danmark og personerne kan heller ikke bruge EU-retten. Derfor er der mere arbejde med en ansøgning til en ikke-dansk statsborger, og derfor koster den mere end en standard ansøgning til en dansk statsborger.
Igen gebyr til Udlændingestyrelsen – og strammere regler på vej
Den 1. marts 2016 blev genindført gebyr for ansøgning om familiesammenføring der nu er 6.300 kr. (2017) per person. Før Socialdemokratiet afskaffede gebyret var det for 5 år siden op på 8.000 kr. per person, så der kan formentlig forventes yderligere prisstigning fra 1. januar 2018.
Der er fortsat 24-års regel, garantistillelse, stramning af boligkravet, tilknytningskrav nu som udgangspunkt for alle - også danske statsborgere som hjemvender fra udlandet, karantæne i 3 år ved modtagelse af selv en lille smule hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt krav om danskprøve til ægtefælle indenfor 6 måneder. Yderligere stramninger forventes inden sommeren 2018, så søg inden hvis det er muligt!
Stramning for børn over 7 år
Den 19. april 2016 blev reglerne for familiesammenføring med børn yderligere strammet så alle børn som også har en far eller mor i hjemlandet og som er over 7 år skal integrationsegnethedsvurderes. Tidligere skulle børn mellem 7 og 15 kun vurderes såfremt de ikke kom til Danmark indenfor 2 år, nu skal som udgangspunkt alle børn over 7 år integrationsegnethedsvurderes! Der er igen set afslag til børn helt ned til 10 år som ikke integrationsegnede.
Hvis børn tidligere har været udrejst i mere end 3 måneder risikerer man efter 2016 også afslag selvom barnet endnu ikke er fyldt 8 år, og der findes eksempler fra 2017 på afslag helt ned til 4 år som ikke igen får lov til at blive familiesammenført til Danmark.
Stramning overfor Danskere – 26 års reglen er afskaffet – Normalt besøgspligt for alle før ansøgning, - Nye visumregler fra 1. marts 2017 for mange lande
Den 28. juni 2016 blev også reglerne for familiesammenføring med danskere yderligere strammet med afskaffelsen af 26års reglen (tidligere 28 år). Før 28. juni 2016 var der ikke et tilknytningskrav hvis man havde været dansk statsborger i 26 år eller født og opvokset i Danmark i 26 år. Med afskaffelsen af 26 års reglen betyder det også at alle ægtefæller som udgangspunkt har pligt til at besøge Danmark inden ansøgning om familiesammenføring.
Direkte ansøgning om familiesammenføring til en dansker fra et visumpligtig land som fx Thailand eller Filippinerne, vil derfor kunne have katastrofale følger i form af at der efterfølgende gives afslag på besøgsvisum fordi man har søgt familiesammenføring og derfor tilkendegivet et ønske om længerevarende ophold i Schengen. Derved forhindrer de nye stramninger effektivt familiesammenføring til Danmark hvis ikke man først har været på visumbesøg!
26 års reglen (Oprindeligt 28 år) blev indført i 2004 efter store protester i 2002 og 2003 fra Dansk Industri, Mærsk og alle de store Ingeniør og Eksportvirksomheder der ikke kunne få deres nøglemedarbejdere tilbage til Danmark hvis de var blevet udenlandsk gift i det land de arbejdede i. Denne gang syntes virksomhederne og DI at have opgivet at kæmpe for sine medarbejder og dansk eksport, men organisationen Danes Worldwide er blevet frontkæmper for udlandsdanskeres muligheder for at vende tilbage med udenlandsk ægtefælle.
Visse nye asyllande i visumgruppe kan her fra 1. marts 2017 ikke engang få visum til ægtefælle og børn, fra disse kan man derfor undtagelsesvist søge familiesammenføring uden forudgående besøg hvor herboende skal dokumentere på forhånd at opfylde alle krav til familiesammenføring førend der gives besøgsvisum.
Tilknytningskravet er nærmere beskrevet i praksisnotat af 2005, og i praksis vil mange udenlandsdanskere udenfor EU blive tvunget til at vende hjem via Sverige eller Tyskland ved først at bruge EU-reglerne før den endelige flytning til Danmark (”Sverigesløsningen”). Flytter du til Danmark fra udlandet med udenlandsk ægtefælle er der derfor oftest være særlig behov for professional rådgivning forinden.
Der er i 2017 indført en midlertidig lov frem til juli 2018 der alligevel giver mulighed for udlandsdanskere at komme tilbage fra udlandet hvis de har arbejde på positivliste (en liste over arbejdskraft som der er særlig mangel på) eller beløbsordningen hvilket indebærer en løn på 408.800 kr. Praksis syntes også at være lempet i forhold til længden af ophold i udlandet, så i 2018 vil vi nærmere kunne se praksis omkring længde og karakter af ophold i udlandet, ligesom der forventes at blive forhandlet en ny lov på plads som bedre åbner op for at danskere kan vende tilbage med deres udenlandske ægtefælle.
Kærestevisum til Danmark, - eller skal man giftes i udlandet?
Hvis man fysisk har mødtes i udlandet, fx Filippinerne eller Thailand, vil det normalt være muligt bagefter at få et kærestevisum til Danmark. Hvis ens kommende ægtefælle er fra et såkaldt asylland, fx Kosovo eller Pakistan, kan der først gives visum til Danmark efter at man er blevet gift i ægtefællens hjemland eller et andet land.
Er man kommet til Danmark på Schengen visum så vil dette normalt maksimalt være gældende i 90 dage, men kan være betydelig kortere, inkl. både indrejse og udrejsedato. Vi kontrollerer i forbindelse med ansøgningen at du har forstået visumreglerne korrekt.
I den periode hvor kæresten er på visum besøg til Danmark er det lovligt at blive gift og derefter søge familiesammenføring. I praksis kræves naturligvis pas, men alle kommuner kræver også en form for civilstandsattest fra hjemlandet, der på dansk eller engelsk dokumenterer at man er ugift eller skilt. Det er bedst hvis det efterfølgende er godkendt af den lokale danske ambassade. Kontakt eventuelt ambassaden for vejledning herom og måske få en forhåndsgodkendelse fra kommunen.
Ansøgning kan oftest indgives under lovligt besøg i Danmark, men lang sagsbehandlingstid
En ansøgning om familiesammenføring for ægtefælle og børn under 15 år kan indgives under lovligt ophold i Danmark, altså inden udløbet af visumperioden. En lovligt indgivet ansøgning giver processuelt ophold under sagens behandling. Med andre ord kan ægtefællen normalt blive i Danmark lovligt uden først at skulle rejse hjem, indtil der foreligger en afgørelse.
Et evt. afslag på familiesammenføring vil normalt ikke have negativ virkning på en ny ansøgning om visum, men en fornyet ansøgning om familiesammenføring vil normalt blive afvist med mindre der kan dokumenteres noget afgørende nyt i sagen, der kan begrunde den nye ansøgning. Det kan derfor være vigtigt at få professionel hjælp til at formulere og dokumentere en evt. fornyet ansøgning.
Efter EU-reglerne (der bl.a. kræver en grænseflytning) kan der eventuelt søges om sammenføring af børn op til før det fyldte 21 år og der kan være mulighed for ansøgning uden lovligt ophold, - altså selv hvis et visum ved en fejl er udløbet.
Selvom Regeringen og Dansk Folkeparti officielt hævder at det er vigtigt at udlændinge straks integrerer sig gennem at arbejde og lære dansk, så er virkeligheden at Folketinget tværtimod har forbudt at arbejde medens man venter på familiesammenføring. Den udenlandske ægtefælle har heller ikke adgang til de offentlige sprogskoler til at bruge tiden på at lære dansk og forberede sig til et arbejde. Der udstedes ikke en midlertidig arbejdstilladelse, og i modsætning til ægtefæller der søger efter EU-retten, så må man ikke begynde at arbejde førend den endelige familiesammenføringstilladelse.
Med den meget forlænget sagsbehandlingstid for familiesammenføringssager på op til 10 mdr (tidligere 3-5 mdr.) som regeringen har indført, har Folketingets dobbeltmoralske holdning endnu sværere konsekvenser for de ægtefæller som både kan og vil integrere sig i Danmark hurtigst muligt. Som om det at arbejde og betale skat og bidrage til samfundet skulle være kriminelt. Der er imidlertid ikke udsigt til en lovændring på området.
Visse kristne centre tilbyder gratis danskundervisning nogle timer om ugen til udokumenterede immigranter som dem der venter på familiesammenføring.
Hvis det strider mod Danmarks internationale forpligtelser vil det helt undtagelsesvist være muligt at indgive en ansøgning under ikke lovligt ophold hvis fx herboende er asylmodtager og stadig i fare i hjemlandet, at der er særbørn med regelmæssigt samvær i ikke ubetydeligt omfang, eller egne børn har opnået væsentlig selvstændig tilknytning til Danmark med en danskpræget opvækst på 6-7 år, eller ægtefællen er meget stærkt handicappet. I disse tilfælde bør der altid gives professionel vejledning og forberedelse af ansøgning med alle relevante dokumenter.
Bestil en konsultation
Skriv navn, samt telefonnummer, og vi vil kontakter dig
|
|
Aage Kramp
[email protected]
er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og har de seneste 19 år på fuldtid ydet specialiseret rådgivning, retshjælp og undervisning indenfor udlændingeret og familieret med særlig vægt på ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn, permanent opholdstilladelse, og dansk indfødsret, både efter danske- og EU-regler. Aage Kramp har været aktiv deltager siden 2005 i Advoforum i Udlændingestyrelsen, samt deltaget i TV – og radioprogrammer samt artikler om Udlændingeret. Sprog: Dansk og Engelsk
Vejledende pris
konsultation 3.000 kr.
Almindelig ansøgning 18.000 kr.
|